Perfekt korrektur mod stavefejl.

Perfekt korrektur afspejler selvfølgelig hjemmesidens opbygning, så det er nemt at finde de fejlbehæftede afsnit, som skal udskiftes på hjemmesiden. Desuden, så skal det også være muligt at rette teksten på en nem og hurtig måde. Metoden kopi og indsæt er anvendelig, hvis vi tager højde for, at metoden i nogle tilfælde også kopierer og indsætter formateringen.

Formateringen i udklipsholderen kan holdes i skak, fordi vi indsætter teksten oveni den oprindelige teksts formatering. Desuden kan vi undgå at overføre formatering, hvis vi indsætter med Ctrl Shift V.

Hjemmesidens formatering skal bevares.

En webbrowser er det program, som viser vores websider, og browsere har den egenskab, at de registrerer kode mellem tags. Der findes mange forskellige browsere, og hvis de ikke kan læse koden, så vises den som regel ikke. Koden mellem taggene er Hypertext Markup Language. Det er HTML koden, som strukturerer websiderne, og det er muligt, at kode helt specifikke skrifttyper i HTML.

Det er hjemmesidens formatering, som skal bevares. Derfor er korrekturen opdelt i felter, hvor hvert felt maksimalt indeholder et afsnit. På denne måde bevares de linjeskift og afsnit, som er kodet i HTML.

Hvis en sætning indeholder flere forskellige formater, så er det svært at at bevare HTML koden. Koder for fed, kursiv, understregning etc., skal trækkes ud, ellers bliver de ikke bevaret. Men ofte er det kun et eller ganske få ord, som er skrevet med et andet format, og derfor er det vanskeligt at bevare koden. Så jeg tænker, at det både er nemmere og bedre at formatere de enkelte ord i hjemmesidens editor, hvis der er fejl i en sådan sætning.

Hvis der er fejl i en overskrift, så sørger jeg for, at begge flag ikke berøres, og derfor kan browseren holde koden.

Korrekturens ASCII standard.

HTML er baseret på en amerikansk standard ASCII, som bruger det binære talsystem med 0 og 1, og hver tast på tastaturet svarer til en binær talkode. Der findes flere varianter af standarden, og de fleste bruger værdier over 127 (7 ettere i det binære talsystem) til udenlandske- og specialtegn. Derfor har æ, ø og å talkoder over 127.

Korrekturen koder med bogstavkoder, og de kan aflæses, og bliver ikke forvekslet med anden kode.

Bogstavkoden består af et &, koden for tegnet samt et semikolon. Koderne for &, æ, å og ø er amp, aelig, aring og oslash, og med lidt god vilje, så kan vi godt se, at det er den rigtige kode.

WordPress kan indsætte tekst uden formatering.

Web korrektør med WordPress logo på startsiden.Jeg har valgt WordPress til at drive denne hjemmeside, fordi den er nem at installere og vedligeholde. Desuden er det den software eller CMS, som er mest benyttet i hele verden. WordPress har en ganske udmærket grafisk brugerflade. I editoren er der indbygget en knap med en feature, som gør det muligt at indsætte tekst fra andre programmer, uden formateringen slæbes med. Knappen er god at have i mente, hvis din hjemmeside også drives af WordPress. Du kan læse mere om WordPress på dansk, hvis du klikker på ikonet.

Perfekt korrektur giver også overblik.

Alle hjemmesider burde faktisk have en detaljeret og perfekt korrektur, for det er nemt at overskue rettelser og tilføjelser. Desuden, så er den også rigtig god, hvis det er nødvendigt at tilføje nye indlæg eller sider.

Det eneste vi skal have i mente er, at det er hjemmesidens formatering, som skal bevares, når vi bruger korrektur. Derfor skal vi altid indsætte med Ctrl Shift V, og så skal vi selvfølgelig også altid være meget opmærksomme, når vi indsætter i editoren.

Tilbage.

 

SEO artikel med kommentarer.

SEO eller Search Engine Optimization. Når en hjemmeside er søgemaskine optimeret, ligger den bedre i søgeresultaterne.

En god SEO medfører altså, at hjemmesiden rangerer højt hos søgemaskinerne, og derfor stiger sidens besøgstal, og den bliver set af flere potentielle brugere eller kunder.

Wikipedia har også gode artikler om SEO på dansk.Her finder du danske Wikipedia artikler. Hvis du bruger deres søgefelt, kan du finde gode artikler om både søgemaskiner og søgemaskine optimering.

Kommentarer til SEO artikel og stavefejl.

Hjemmesider skal selvfølgelig have en god SEO, ellers bliver de ikke fundet. Men det er mennesker, som er brugere eller kunder. Derfor skal korrekt sprog og brugervenligt design prioriteres allerhøjest. Men det kolliderer bestemt ikke med optimering til søgemaskiner. For jeg er i hvert tilfælde meget forundret over, hvor mange ord denne side er indekseret op på. Det eneste jeg har gjort er at skrive korrekt, og jeg har undgået stavefejl både i tekster og SEO. Min umiddelbare fornemmelse er, at Google indekserer sider uden stavefejl meget højt. Ellers har jeg ingen forklaring på, at denne side rangerer så højt, som den gør.

Når du korrigerer i hjemmesidens backend, så er det faktisk ret svært at fastholde fokus på det korrekte sprog. Det er det, fordi det er meget nemt at multitaske i backend, men det medfører desværre ofte fejl i både sprog og layout.

Jeg tilrettelægger altid min korrigering, så jeg undgår faldgruberne i backend, og jeg håber, at du giver min side points på både sprog og layout.

Hvis du har kommentarer til min hjemmeside, er du meget velkommen til at kontakte mig med både ris og ros. Du finder min kontaktformular her.

TILBAGE