Hestes livsvigtige lysin behov skal dækkes dagligt.
Hestes lysin behov kan ikke dækkes af korn og græs. Heste, især drægtige hopper, føl og ungdyr, har behov for ekstra tilskud af essentielle amino- og fedtsyrer og selvfølgelig vitaminer og mineraler. Heste har behov for cirka 10% varieret protein dagligt. Proteinet skal indeholde de livsnødvendige og begrænsende aminosyrer lysin, methionin og threonin. Lysin findes hovedsageligt i bælgplanter, og gode lysin kilder er bælgplanter som lucerne, hestebønner og ærter.
Alle hesteracer i Danmark tilhører slægten Equus ferus caballus. Dressurheste og ponyer har de samme gener og det samme fordøjelsessystem – avlen har blot tilstræbt forskelligt eksteriør. Små nøjsomme ponyer har samme behov for de enkelte fodermidler som store heste; blot i mindre mængde.
Desværre er rigtig mange bælgplanter i naturen giftige for vore husdyr. Nogle eksempler på giftige bælgplanter er: gyvel, visse, lupin, vikke, stenkløver m.f. Selvom der måske findes ugiftige bælgplanter som kællingetand i dyrenes indhegning om sommeren, så vil disse proteinrige planter være ædt eller visnet ned i efteråret. Ergo er der oftest kun giftige bælgplanter tilbage til at dække dyrenes livsvigtige lysin behov.
Det er vanrøgt af værste skuffe, når dyr forsætligt spærres inde uden mulighed for at finde deres helt basale fødeemner. Vanrøgten bliver endnu værre, fordi det er almen viden, at dyrenes eneste mulighed ofte er at æde giftige planter.
Hestes foderbehov kan beregnes ved hjælp af foderenheder.
En foderenhed er et landbrugsteknisk udtryk, der bruges til at angive fodermidlers evne til at erstatte hinanden som foder. Den skandinaviske foderenhed: 1 kg byg = 1 FE. Det er ikke tilstrækkeligt kun at regne i FE. Foderet skal selvfølgelig også være sammensat, så det tilgodeser dyrenes behov for proteiner, kulhydrater, vitaminer, mineraler o.a.
En medium pony vallak kræver 3 FE dagligt til vedligehold. Tabellen viser, den skal æde mellem 100 og 150 m2 lyng. Det er fysisk helt umuligt; tænk på, hvor meget 150 m2 slået dværgbusk fylder, det er en kæmpe stor dynge. Ponyen kan simpelthen ikke nå at tygge sig igennem dyngen på et døgn – det betyder, at den sulter, selvom den æder konstant!
De dominerende græsser i næringsfattig natur er bølget bunke og blåtop. Bølget bunke blomstrer juni – juli, og blåtop blomstrer juli – aug. Efter blomstring mister græs halvdelen af sin foderværdi, derfor skal dyrene græsse endnu større arealer for at dække deres daglige foderbehov. Tabellen viser, at det bliver til flere hundrede kvadratmeter i døgnet.
Det kan en pony ikke overkomme, selvom den æder konstant. Derfor kan næringsfattige områder absolut kun græsses om sommeren; og selvfølgelig aldrig af lakterende, drægtige eller unge dyr.
Det er vanrøgt bag hegn, når heste skal gå ude hele året uden fodring og anden pleje, for dyrene har ingen mulighed for at finde den føde, de har behov for. Det er ikke kun et spørgsmål om antallet af dyr, men at det enkelte dyr overhovedet ikke har mulighed for at finde den føde, som er nødvendig. De tørre tal taler for sig selv. Når græs er afblomstret, er det ikke blot sult og vanrøgt af det enkelte dyr, men af hele flokken.