Rewilding

Rewilding ligner idyl, når græsset gror, men ellers tangerer det vanrøgt.

Rewilding – også kaldet helårsgræsning uden tilskudsfodring eller vildgræsning, er naturforvaltning, hvor græssende dyr bag hegn skal pleje landskabet. Man ønsker, at landskabets kontur kan ses, og at lysninger og krat ikke gror til. For at holde træer og buskes vækst nede indsættes der mange store græssere. Men de kan ikke fordøje eller leve af planter med bark, deres fordøjelse er, som navnet også antyder beregnet til, at de æder græs; ikke træer og buske.

Når der er for lidt græs, prøver dyrene i desperation at æde andre planter, og det er meget vigtigt at forstå, at de lider ekstremt meget, inden de dør. Vægttab tager lang tid, og det er et sikkert tegn på, at dyrene har sultet i flere måneder. Sulten driver dem til at æde træer, buske og giftige vækster. Giftstofferne ophobes i lever og nyre, og deres fordøjelse er helt smadret, så dyrene går i et smertehelvede i mange måneder, inden de enten dør eller bliver skudt.

Kvæget døde af sult.

Da Naturstyrelsen stoppede vinter fodring af kvæg, forsøgte dyrene desperat at erstatte den manglende fodring med bark fra træer og giftige gyvelbuske, men mange døde af sult, og de som overlevede var fejlernærede og meget syge. Naturstyrelsen blev anmeldt og pålagt at fodre og behandle dyrene. De blev fodret på stald i mange måneder, og de fik intensiv dyrlægebehandling for voldsomme forgiftninger, blodpis, skab og aborter, men alligevel døde især kalvene.
Naturstyrelsen Mols & Molslaboratoriet

Du kan gøre en forskel på facebook.

Annonce om vanrøgt.

Dyrene og naturen har brug for, at rigtig mange går imod regeringens planer om hegn og  rewilding. Denne facebook gruppe prøver at gøre en forskel, og jeg kan kun opfordre dig til at være med, hvis du vil vide mere.

Annoncen er indrykket af Dorthe Brauner Jensen, som er administrator i facebook gruppen. Du kan også se annoncen om vanrøgt som stor læsbar PDF. 

Hvis du har tid og lyst, så må du meget gerne hjælpe med at udfylde regnearket med de nuværende og kommende natur parker i Danmark (NNP). Hvis du har kendskab til andre projekter, hvor naturen forvaltes med rewilding eller helårsgræsning uden foder, så må du også meget gerne skrive dem på arket. 

Regeringen vil gennemtrumfe rewilding for enhver pris.

Regeringen vil, at alle nuværende og kommende naturprojekter skal bruge rewilding som forvaltningsmetode.1 Miljø- og Naturstyrelsen henviser til to rapporter som eneste detaljeret gennemgang af, hvordan rewilding påvirker biodiversiteten.2+3 

De videnskabelige undersøgelser i rapporterne viser klart, at rewilding generelt ikke forbedrer naturens biodiversitet. Jeg bruger henvisninger til begge rapporter for at vise, at rewilding desværre forringer biodiversiteten for mange fugle og insekter.

Mange tror fejlagtigt, at en hypotese er en endegyldig sandhed. Men det er i virkeligheden kun en påstand fremsat af en eller flere forskere. Forskernes hypotese: “store vilde dyr kan være en billig genvej til øget biodiversitet” bruges som introduktion til rapporten “Biodiversiteteffekter af rewilding.” Men hypoteser er ikke videnskabeligt bevist, og derfor er rewilding ikke andet og mere end et stort eksperiment. Ingen ved, hvordan rewilding påvirker naturen på sigt, eller om det er billigere end traditionel naturpleje.

Kommunikationen mellem Miljø- og Naturstyrelsen & Ejrnæs viser, at begge styrelser udmærket godt ved, at rewilding kun er baseret på hypoteser. Se side 2.6

Jeg henviser til Ejrnæs’ rapport “Biodiversiteteffekter af rewilding” med “tekst sidetal” i teksten eller fodnoter med sidetal. H Henviser til Hagstrup et al. 2020 i fodnoter.

Fodnoter

Lovgivningen er på plads i DK, men ikke i EU.

Dansk dyrevelfærd.

Det er ekstrem skræmmende, at ⅔ af folketinget har stemt for L 229. Tillægget forringer dyrevelfærdsloven, så dyrevelfærd ikke eksisterer for dyr, som anvendes til naturpleje.

Det er også tankevækkende, at rewilding ikke kan overholde EU’s Habitatdirektiv.4

Habitatdirektivet på dansk

De græssende dyr er dømt til at dø af sult og sygdom.

18 heste døde af sult i Danmark.

Rewilding er en modbydelig og uetisk metode til naturforvaltning, hvor dyrene skal klare sig selv hele året uden foder eller anden pleje. Det primære formål med de græssende dyr er, at de skal holde området fri for træer og buske. En syg grotek idé om; des mere ekstreme og dårlige forhold dyrene har, des bedre holder de området lysåbent. Dyrene skal ødelægge træer og buske ved at strimle eller gnave i bark og rødder. Men det er ikke deres naturlige adfærd, og de kan slet ikke fordøje de store mængder træstof. DNA analyser af hestenes gødning fra Molslaboratoriet viser et indhold af ufordøjeligt træstof på 35% samt en stor andel af giftige planter. H+5 Det har selvfølgelig fatale følger for dyrene, fordi det medfører ekstreme smerter og fejlernæring med store vægttab.

Rewilding Mols er tæt på vanrøgt af de græssende heste og kvæg.
Rewilding Mols.

Dyrenes naturlige adfærd begrænses af hegnet, og græs og urter gror ikke om vinteren. Så sult tvinger dyrene til at bide græsserne helt ned og æde uegnede og ofte giftige planter. Over tid bliver dyrenes helbredstilstand derfor så dårlig, at de dør af en kombination af sult, fejlernæring, parasitter, skab, forfangenhed, manglende pleje af klove og hove, sår, svulster, børbetændelse, leverikter, blodpis o.a.

Hegnet begrænser dyrenes muligheder for naturligt fødevalg.

Rewilding Vrads Danmark.

Biologer har beregnet og besluttet, at det er helt naturligt, når dyr bag hegn taber hele 25% af deres kropsvægt, fordi de mangler egnet føde. De mener tilmed, at en dødelighed på 20-50% er normalt, fordi dyrenes føde reduceres, når de får afkom, men også fordi de ikke behandles for parasitter og anden sygdom. Hvis der også opstår ekstremt vejr (kulde, tørke o.a.), så stiger biologernes såkaldte naturlige dødelighed til astronomiske 70%.6

Det er græsningstrykket, som giver rewilding dynamik, og det er antallet af dyr, som skaber græsningstrykket. 7 Når mange dør, fordi der mangler græs, så vil der efterfølgende blive mere græs. En grotesk form for dynamik, som tydeligvis ikke tager hensyn til, hverken de græssende dyr eller naturen.

Rewilding  regulerer dyrebestandene enten passiv, reaktiv eller proaktiv.

Passiv: dyrene fjernes ikke fra området, når de dør Vrads ved Silkeborg (64% †), Oostvaardersplassen Holland (62% †) og Bialowieza-skoven Polen (70% †).
Reaktiv: dyrene tages ud og slås ihjel Mols.*
Proaktiv: dyrene tages ud løbende/ jagt bag hegn Klelund.7

Kronkalv død i hegn!

Forvaltnings metoderne viser, at rewilding er noget, som er skabt af mennesker for mennesker, og det har intet med natur at gøre. Mennesker sætter hegn, og hegnet er den begrænsende faktor.

*Mange tror fejlagtigt, at det er dyrenes helbredstilstand, som berettiger til en kugle. Men det er græsningstrykket, der reguleres, når mange dyr (~50%) slås ned om foråret.

Rewilding får negativ indvirkning på fuglenes og insekternes biodiversitet. Vink farvel til fuglefløjt, summende bier og smukke sommerfugle.

Når rewilding benyttes til naturpleje er alle græsser bidt ned om foråret.  Områder med krat og buskads er ofte trampet ned og delvis ædt. Det betyder, at de jordrugende fugle ikke kan finde egnede skjul til deres reder.8 “En ofte beskrevet negativ effekt af græssende dyr er nedtrampning af æg og unger, særligt dokumenteret for jordrugende engfugle. Side 74.” Vildsvin kan æde de jordrugende fugles æg og unger. Hvis kvæg, får og hjortevildt har mineralmangel, så kan de gøre det samme.9 Når rewilding medfører flere ådsler, så kan en øget bestand af ræve gøre indhug på især jordrugende fugle.10

Græsning har en negativ indvirkning på de frøædende fugle, fordi de græssende dyr æder de samme planter som fuglene, og planterne sætter færre frø.11 Rewilding har en negativ effekt på antallet af mus og andre mindre pattedyr, primært fordi de har svært ved at finde skjul. Derfor har rewilding også en negativ effekt på ugler og andre rovfugle, som æder mus.12 Nogle rovfugle kan ændre adfærd til at æde flere småfugle i stedet. Så rewilding får en meget stor negativ effekt på fuglenes biodiversitet – både antal individer og antal arter.

Rewilding har også en negativ effekt på insekternes biodiversitet.13 Sommerfugle, jordbier, enlige bier, edderkopper, insekter tilpasset klitterne o.a. er sårbare overfor tramp og intensiv græsning.14 Den negative effekt på biodiversiteten gælder især for antal individer, men artsrigdommen bliver også reduceret. Side 26 og 27 i rapporten “Skovgræsning med biodiversitetsformål” Se.

Vores smukke sommerfugle bliver de store tabere, når rewilding slår igennem.

Tåler ikke afgræsning
Tåler ikke afgræsning

Rigtig mange sommerfugle lægger æg på tuedannende græsser, og flere arter overvintrer som larver i tuen. Rewilding ødelægger selvsagt livsbetingelserne for alle disse arter. Sortplettet bredpandes larve lever på, og overvintrer i miliegræs og eng-rørhvene. Den findes kun i Søholt Storskov på Lolland. Se.

Sortplettet blåfugl findes kun i Høvblege på Møn. Artens bedste og mest stabile bestand blev udryddet af græssende får på Melby Overdrev. Se.

Når det er kendt viden, at ekstremt sårbare og sjældne sommerfugles habitater ikke tåler at blive afgræsset, og at mange mere almindelig kendte sommerfugle heller ikke tåler det. Så er det helt grotesk, at regeringen indfører rewilding som naturforvaltning i hele landet. Den rigtige natur bliver en meget fattig natur, når sommerfuglene forsvinder.

Fodnoter

Oostvaardersplassen i Holland er gået fra passiv forvaltning.

Rewilding Holland.

På Oostvaardersplassen døde flere end 3000 krondyr og heste af sult og sygdom, og området er forbillede for danske natur projekter. Forskere, Miljø- og Naturstyrelsen ved godt, at rewilding på sigt vil medføre 1000 vis af døde dyr i Danmark. Miljøstyrelsen skriver faktisk, at det bliver interessant at følge påvirkningen på indhegningens planter og fugle, når rigtig mange græssere dør af sult (kollapser). Side 5.19

Smertefuld død.

Rewilding tilhængere ser ådsler og lort – og dertil knyttede biller og fluer som en kæmpe stor gevinst for biodiversiteten.15  I Holland forsvandt fuglene efter at dyrene døde,8 selvom 3000 ådsler burde have produceret maddiker nok til deres unger! Fuglenes flugt fra Oostvaardersplassen viser tydeligt, at enorme mængder af fluer og biller overhovedet ikke gavner naturens generelle biodiversitet.

Rewilding er en forstokket skrivebordsteori.

Rewilding tilhængere har en fantasi om en natur fra dengang ruder konge var knægt – fra Eem-mellemistiden og Holocæn.16 Dyr og planter, som ikke fandtes dengang, er strengt forbudt (invasive arter). Teorien er åbenbart, at hvis der proppes nok af de “rigtige” dyr ind i en indhegning, så vil de æde alle  de “forkerte” planter!
Læg mærke til, at det første dyr på listen er en elefant,16 og DCE påstår, at elefanter sagtens kan rewilde den danske natur. Gad vide, om der er en bagtanke med regeringens køb af de 4 cirkus elefanter.
Der er allerede udsat vandbøfler i Geding-Kasted Mose v. Århus (Side 50 i rapporten “Skovgræsning med biodiversitetsformål”), men det er en anden istid, som støttes af meget få forskere. Så regeringen vil da være helt sikker på, at alle forskere bliver tilfredse.17

Dyrlægerne har mange gode og saglige argumenter mod rewilding & helårsgræsning uden foder.

Naturen skal hjælpes, men den tåler ikke at blive ført tilbage til en fjern fortid!

Menneskeheden har brugt løs af alle naturens ressourcer, og opfundet gift og plastik. Det har resulteret i global opvarmning og krise i alle jordens økosystemer. Politikerne taler om, at CO2 forbruget skal reduceres, men det er slet ikke nok. Hvis vi vil redde naturen, skal det, der udledes svare til det, naturen kan optage. Det betyder, at der skal plantes træer masser af træer. For det er den eneste måde, hvorpå naturen, her og nu, kan fjerne og oplagre CO2. En forstokket og vanvittig teori som rewilding tager selvfølgelig ingen hensyn til klima og CO2. Derfor skal Danmarks skove nu overgå til urørt skov, hvor stammerne skal ligge og rådne og afgive CO2 til ingen verdens nytte – bortset fra nogle biller, som sikkert hellere vil nøjes med grenene.

Opsummering af ulemper ved hegn & rewilding. 

Rewilding Danmark.
  • De indhegnede dyr dør af sult, fejlernæring og sygdomme.
  • De indhegnede dyr får aldrig foder eller anden pleje.
  • Dyrevelfærd eksisterer ikke for dyr, som anvendes til naturpleje.
  • Dyrene dør af at hænge fast i hegnet på både ud- og indvendig side.
  • Skovene får mindre optag og større udledning af CO2.
  • Videnskabelige undersøgelser viser, at biodiversiteten forringes for:
    • Vores smukke sommerfugle.
    • Bier, edderkopper o.a.
    • Fugle – især jordrugende og frøædere.
    • Ugler og rovfugle.
    • Små pattedyr.

AAU og Molslaboratoriet går hånd i hånd.

Det er meget bekymrende, at forskere på AAU går så meget ind for rewilding, at de drejer deres argumentation til fordel for Molslaboratoriet.
Private billeder på facebook viser, at rewilding og helårsgræsning er overgræsning bare hele året, så forskernes argumentation hænger ikke sammen! 18

Den Danske Naturfond & Molslaboratoriet.

Den Danske Naturfond har på egen hjemmeside travlt ved håndvasken i forhold til dyrevelfærd. Fonden anvender selv helårsgræsning uden foder på egne arealer, og ved, hvad deres donation bruges til på Molslaboratoriet. Statusrapporten 2017 fra Molslaboratoriet til Den Danske Naturfond beskriver huld score fra 1-5, hvor 1 er nær død. Den beskriver også, at hestene æder gyvel, hvilket passer godt med denne artikel, hvor en heste kyndig har set et forgiftet føl på Molslaboratoriet. Hypotesen om rewilding er også beskrevet; intensiv græsning om vinteren sikrer måske flere sommerblomster til insekterne.

Protokoller kan & skal ikke erstatte foder!

Biologerne udfylder protokoller, når de tilser og vurderer dyrene, protokollerne bruges som garanti for dyrevelfærd. Men den er langt fra sikret med protokoller: dyrene håndteres aldrig, de vurderes kun på afstand, det enkelte dyr er ikke identificeret, de bliver vurderet gruppevis og der bliver kun vurderet få dyr. Endvidere er scoren ikke fastlagt med andet end at 1 er nær død. Men miljøminister Lea Wermelin er overbevist om, at GPS og protokoller med huldscore kan og vil sikre dyrevelfærd bag hegn uden foder.

Husdyr har krav på foder, pleje og en tør stald – når græsset slipper op.

Statusrapporten fra Molslaboratoriet 2020 konstaterer, at der faktisk intet græs var allerede i september 2019. Men dyrene bliver først fjernet eller skudt i og efter marts 2020 – mange var endda drægtige og passede afkom fra 2019. Når græsset ikke gror, har dyrene ikke andre muligheder end at forsøge at overleve på de planter, som findes i området. Rapporterne nævner gyvel med giftige alkaloider, tyraminer, lektiner og isoflavoner. Brombær med meget spidse skarpe torne og tornet tjørn. Stilk eg og agern med giftig garvesyre samt tørst med giftig blåsyre, glykosider og saponiner. Alle de nævnte træer og buske indeholder også meget store mængder ufordøjeligt træstof, og de har bark, som dyrene ikke kan tygge ordentligt.

Sult er en knugende smerte, som dyrene desperat forsøger at undgå, og derfor æder de giftige planter, men det forøger blot deres ubeskrivelige smerter. Det er ikke bare vanrøgt; det er noget forbandet svineri. Biologerne vil stædigt fastholde, at intensiv græsning om vinteren giver flere blomster, og derfor vil dyrenes lidelser fortsætte igen og igen i hele Danmark. Vi må stå sammen og fastholde, at alle dyr bag hegn skal fodres, plejes og have adgang til en tør stald.

Kontakt Sus Print uden billeder Du kan redigere her Gode artikler Fodnoter

Læserbreve

Underskriftindsamling mod Molslaboratoriets behandling af dyrene.

Udlandet har opdaget, hvad der sker på Molslaboratoriet, og Animals Petitions samler underskrifter ind med opfordring til at behandle ponyerne anstændigt.

Lyt til den sørgmodige tekst om rewildede dyr i Danmark og EU.