Rewilding skal ikke udstille skovens konge eller andre dyr bag hegn!
En nem måde til at finde fodnoterne i rapporten:
- Kopier en sætning eller minimum 3-5 ord fra det afsnit du vil tjekke.
- Åbn nedenstående link til rapporten.
- Tryk Ctrl-tasten + f – så åbnes en søgefunktion.
- Indsæt de ord du lige har kopieret til søgefunktionen.
- Tryk på pilen – og du har fundet det fodnoten henviser til.
Fodnoter med sidetal til rapporten Biodiversiteteffekter af rewilding.
Tilbage til teksten.
Regeringen vil gennemtrumfe rewilding for enhver pris.
1 Vi fik tilbagemeldinger om igangværende rewildingprojekter med store græssende pattedyr fra 95 af Danmarks i alt 98 kommuner, fra alle nationalparker (5) samt fra Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Fugleværnsfonden og Aage V. Jensen Naturfond. Naturstyrelsen valgte at data skulle leveres centralt, men har dog kun leveret data for deres arealer ≥90 ha. Derfor er omfanget af helårsgræsningsprojekter i Danmark med sikkerhed større end det kortlagte. Samlet set kunne vi kortlægge i alt 85 enkeltarealer (indhegninger) i Danmark hvor der foregår helårsgræsning, som udgangspunkt uden tilskudsfodring. Side 40.
2 Miljøministeriet & Naturstyrelsen: Projektbeskrivelse og overordnede retningslinjer for forvaltning af naturnationalpark Fussingø.
Side 27 – en detaljeret gennemgang af biodiversitet og rewilding findes i “Skovgræsning med biodiversitetsformål” & “Biodiversiteteffekter af rewilding”
Side 41 – negativ effekt på CO2 udledning.
3 Miljøministeriet & Naturstyrelsen: Projektbeskrivelse og overordnede retningslinjer for forvaltning af naturnationalpark Gribskov.
Side 28 – en detaljeret gennemgang af biodiversitet og rewilding findes i “Skovgræsning med biodiversitetsformål” & “Biodiversiteteffekter af rewilding”
Side 31 – 2.5 m højt hegn!
Side 29 – negativ effekt på CO2 udledning.
Lovgivningen er på plads i DK, men ikke i EU.
4 Der er udtrykt usikkerhed om, hvorvidt rewilding .. er forenelig med forpligtigelser til at bevare arter og habitater beskyttet af EU’s Habitatdirektiv. Side 91.
De græssende dyr er dømt til at dø af sult og sygdom.
5 Hagstrup m.fl. (2019) fandt ved en DNA analyse af ekskrementer fra Exmoorponyerne på Molslaboratoriets areal, at vedplanter udgjorde op til godt 1/3 af hestenes føde i vintermånederne med hedelyng, stilkeg og skovfyr som de hyppigst forekommende arter. Hagstrup m.fl. (2019) konkluderer, at Exmoorponyer nok ikke er det rette valg, hvis målet med græsning er rydning af skovpartier på grund af deres begrænsede bid på vedplanter. Side 58.
Hegnet begrænser dyrenes muligheder for naturligt fødevalg.
6 Det er naturligt, at dyr taber sig om vinteren på grund af den begrænsede fødetilgængelighed, hvilket kan forårsage betydelige vægtfluktuationer hen over året. Fra efterår til forår mister kvæget ca. 20-25 % af deres kropsvægt (Bunzel-Drüke m.fl. 2008), hvilket for en Galloway-ko på 450-600 kg svarer til et naturligt vægttab på 90-150 kg hen over vinteren. Ligeledes er det naturligt, at der kan forekomme en relativ høj dødelighed i populationer af store græssende dyr på grund af ressourcebegrænsninger, ekstraordinære klimatiske forhold (kulde og tørke), sygdomme, parasitter mv. En dødelighed på mellem 20 og 30 % er normal, men dødeligheder på op til 50 % forekommer også hyppigt på store hegnede arealer, på øer og i store naturlige græsningsøkosystemer (Erb & Boyce 1999, ICMO 2006). Der kan dog naturligt sagtens forekomme et endnu større kollaps i populationerne af store planteædere. Det skete fx i Bialowieza-skoven i Polen i 1969/70, hvor vinteren var ekstraordinært barsk, og 70 % af rådyrpopulationen døde (Jędrzejewska m.fl. 1997). Side 37-38.
7 På Oostvaardersplassen fik en del af dyrene desuden i en periode lov at dø af sig selv uden menneskelig indgriben. Ved reaktiv forvaltning vil græsningstrykket være mere dynamisk og derfor også til tider mere ekstremt. En population af store planteædere vil naturligt fluktuere omkring et områdes bærekapacitet og skiftevis skyde over/droppe under den gennemsnitlige bestandsstørrelse som en del af den naturlige dynamik. Der vil således i et rewildet område naturligt forekomme svingninger i græsnings intensitet. Side 70.
Passiv: Oostvaardersplassen side 70, Bialowieza-skoven i Polen side 38. Reaktiv: Mols side 70. Proaktiv: Klelund. Side 70.
Rewilding får negativ indvirkning på fuglenes og insekternes biodiversitet. Vink farvel til fuglefløjt, summende bier og smukke sommerfugle.
8 Erfaringer fra Oostvaardersplassen i Holland har … ført til store ændringer i habitatsammensætning og -struktur med markante negative effekter til følge. Side 68. Der vil således i et rewildet område naturligt forekomme svingninger i græsnings intensitet og effekter heraf på fuglenes habitat. Side 70.
9 I sjældne tilfælde beskrives prædation af æg og unger fra planteædende dyr ….. relateret til mineralmangel (kvæg, får og hjortevildt kan æde æg og unger, hvis de har mineralmangel). Vildsvin kan spise både æg og unger af jordrugende fugle. Side 75.
10 I det tilfælde, at rewilding fører til en større tilgængelighed af ådsler, kan disse hen over vinterhalvåret bidrage til opretholdelsen af en stor bestand af rovdyr som eksempelvis ræv (Meisner m.fl. 2014). I områder, hvor rævene er talrige, kan dette i forårsmånederne udgøre et problem for jordrugende fugle, der er særligt sårbare over for prædation. Side 74.
11 Et enkelt studie af Donald m.fl. (1997) har fundet en negativ effekt af græsning på frøædende fugle. Denne kan potentielt kobles til øget konkurrence om den samme ressource (fx. olden i skoven for bogfinke, Fringilla coelebs) eller lavere frøsætning som følge af øget afgræsning på græsser, urter og buske (fx stillits, Carduelis carduelis). Side 72.
12 Fødegrundlaget for arter, som hovedsageligt fouragerer på mus (fx tårnfalk Falco tinnunculus og natugle Strix aluco), forventes at blive mindre i rewildede skovområder. En lignende effekt må forventes i åbne naturområder med forøget græsning, da mange mus lever i førnelaget, som reduceres betydeligt ved rewilding. Side 73.
13 Dog påpeger van Klink m.fl. (2018), at der på tværs af studierne ser ud til at være en negativ effekt på artsrigdommen af insekter. Side 61.
14 Det er sandsynligt, at en høj densitet af store planteædere vil påvirke nogle insektgrupper såsom jordboende bier, edderkopper og en række jordbundslevende insekter negativt. …er der overvejende negative effekter ved tramp på insekt diversitet. …en negativ sammenhæng mellem intensiteten af tramp fra kvæg og diversiteten af fem specialiserede kystklit-insektarter. Side 63.
Oostvaardersplassen er gået fra passiv forvaltning.
15 Dyrelort udgør et vigtigt habitat for en lang række familier af biller og fluer … Ådsler er en vigtig kilde til næring for mange insektgrupper, der tæller flere arter af bl.a. ådselbiller, rovbiller, spyfluer og kødfluer. Side 62.
8 Erfaringer fra Oostvaardersplassen i Holland har … ført til store ændringer i habitatsammensætning og -struktur med markante negative effekter til følge. Side 68. Der vil således i et rewildet område naturligt forekomme svingninger i græsnings intensitet og effekter heraf på fuglenes habitat. Side 70.
Rewilding er en forstokket skrivebordsteori.
16 Tabel 2.1. Liste over relevante arter af store planteædere for rewilding i Danmark. Der er taget udgangspunkt i hjemmehørende arter fra sidste mellemistid til nutiden og fra den biogeografiske region. For arter, der er uddøde, er angivet mulige tætbeslægtede arter, der ville kunne genoprette artens økologiske funktion.
Art Mulighed for rewilding/genopretning af økologisk funktion
Skovelefant Palaeoloxodon antiquus er uddød, men kan muligvis erstattes af nulevende elefanter.
Steppenæsehorn Stephanorhinus hemitoechus er uddød, men kan muligvis erstattes af nulevende arter af næsehorn.
Vildhest Kan forvildes fra tamheste, særligt racerne Exmoor, Konik og Tarpan, men også fx Shetlandspony og Islandsk hest.
Vildokse/Urokse Kan forvildes fra tamkvæg, særligt ekstensive racer som Heck og Taurus, men også fx Galloway og Skotsk Højlandskvæg.
Krondyr Findes fritlevende i Jylland og Sjælland, men mange bestande reguleres og forvaltes ikke med økosystemfunktion som formål.
Dådyr Mindre udbredt end krondyret. Kan udsættes flere steder og forvaltes med økosystemfunktion for øje. Side 14 – 19.
17 Ligeledes har der været foreslået en europæisk rewildingstrategi med introduktion af store rovdyr som løver, leoparder, plettede hyæner og asiatiske vildhunde samt store græssende dyr som asiatiske vildæsler, asiatisk vandbøfler, asiatiske elefanter og sumatranæsehorn til erstatning for de uddøde europæiske vildæsler (Equus hydruntinus), europæiske vandbøfler (Bubalus murrensis), skovelefanter (Palaeoloxodon antiquus) og skovnæsehorn (Dicerorhinus kirchbergensis) Mens nogle beskriver Pleistocæn rewilding som et absurd koncept, der er formuleret af en lille gruppe biologer med ringe forståelse for praktisk rewilding, ser andre imidlertid denne skalering af rewilding som udgangspunktet for brugbare videnskabsteoretiske diskussioner og forskningsprogrammer. Side 30.
AAU og Molslaboratoriet går hånd i hånd.
18 Klassisk naturforvaltning i form af slåning eller intensiv sæsongræsning fører typisktil hhv. dominans af få plantearter, der er tolerante over for slåning, typisk græsser, eller til overgræsning, der reducerer artsdiversitet, såvel som blomstring med deraf følgende negative effekter på insekter. Foreløbige data fra græsningseksperimenterne på Molslaboratoriet tyder på, at helårsgræsning kan medføre en øget plantediversitet og blomstring sammenlignet med arealer, der slås eller er intensivt sommergræssede. Side 64.
H Hagstrup et al. 2020 side 2 afsnit 2: Debarking and uprooting of trees by large herbivores can result in forest clearings. When winter is harsh, arrives early, and lasts long the probability of the herbivores browsing on woody species increases. Side 63 nederst: This study showed an increase in the relative amount of woody vegetation in the diet of Exmoor-ponies reintroduced to the nature area of Rewilding Mols at The Mols Laboratory as a rewilding management tool peaking in January with 35.2%. This increase occurred even though very little snow cover limited the ponies’ preferred diet of grasses. However, other studies have shown that woody vegetation constitute up to 50%.